»Den sorte svane« viste et Danmark, hvis glansbillede allerede var revnet

Den blev kaldt for den »vildeste« tv-dokumentar, der er lavet i mange, mange år. TV 2s »Den sorte svane« skabte bestyrtelse og forargelse i hele landet og dybt ind i det politiske Danmark, da den blandt andet dokumenterede, at advokater, rockere og andre svindlere kunne bestikke sig vej gennem offentlige myndigheder, og at en tidligere lokalpolitiker kunne medvirke til hvidvaskning for flere millioner kroner. Dokumentaren satte skår i tilliden til skattevæsenet, Arbejdstilsynet, miljømyndigheder og den kommunale forvaltning. Men for en stor del af danskerne var »Den sorte svane« blot en bekræftelse på, hvad de godt vidste i forvejen. Korruption er meget sjældent i Danmark, har vi sagt til hinanden i årtier, og vi har kunnet sole os i internationale målinger, som viser, at Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden. Tilliden er selve kernen i en stor og stærkt regulerende velfærdsstat, som sætter rammer for vores liv fra vugge til grav, fra opstilling af vindmøller i baghaven til tildeling af hjælpemidler og en plads i vuggestuen. Vi stoler generelt på, at det går ordentligt til. Korruption, kammerateri, bestikkelse og misbrug af offentlige stillinger er noget, der hører til langt syd for grænsen. Men sådan er det ikke længere, viser en stor undersøgelse, »Tillid i Danmark 2024«. Den tegner et andet billede af danskernes syn på det offentlige og er udarbejdet, før nogen kendte til »Den sorte svane«. Kun 17 procent svarer i undersøgelsen »helt enig« til udsagnet »Korruption er meget sjældent i Danmark«. 28 procent er delvist enig, mens ni procent svarer »helt uenig« og 17 procent »delvist uenig«. TrygFondens undersøgelse konkluderer, at påstanden om, at korruption er sjælden i Danmark, »næppe kan siges at udtrykke den almindelige mening«. Modsat af, hvad internationale sammenligninger viser, mener en pænt stor del af den danske befolkning, at korruption florerer i et eller andet omfang og ikke er en sjældenhed i Danmark. En måling fra organisationen Transparency International, som bygger på spørgeskemaer besvaret af investorer, forretningsfolk og markedsanalytikere, viser, at Danmark ligger helt i top som verdens mindst korrupte land. Men spørger man danskerne, er billedet ikke helt så lyserødt. De senere år har budt på flere spektakulære sager. Der var Britta Nielsen, der i 2020 blev dømt for at have svindlet sig til 117 millioner kroner fra den såkaldte satspulje til sociale formål. Samme år blev en tidligere hærchef dømt for blandt andet nepotisme. Og tidligere i år blev en forhenværende afdelingschef i Rigspolitiet dømt for at have modtaget bestikkelse. Den slags sætter sine spor i vælgernes vurdering af systemet. Men det er ikke kun de store sager, der slår skår i danskernes uskyldsrene billede af deres eget land. TrygFonden har undersøgt, om de 5.725 adspurgte personligt har viden om, »at en eller flere kommunalpolitikere har misbrugt deres position til at få urimelige fordele til sig selv, familie eller venner«. Seks procent kendte til et enkelt tilfælde, og yderligere 14 til flere eksempler. Derudover svarede 15 procent »måske, men jeg er i tvivl«. At hver femte, 20 procent, således svarer, at de har viden om magtmisbrug i en kommune, er dog ikke ensbetydende med, at det også er sådan. Men man kan konstatere, at det er deres oplevelse, deres overbevisning, at det finder sted. Spørger man til »viden« om magtmisbrug blandt embedsmænd er tallene de samme. 20 procent mener at have viden om et eller flere tilfælde. Derudover svarer 15 procent »måske, men de er i tvivl«. En mindre del af dem, der har angivet, at de har viden om konkrete eksempler, har indvilget i at beskrive dem i tryghedsmålingens spørgeskema. Og eksemplerne spænder vidt – fra hurtig godkendelse af opstilling af vindmøller på grund af venskab til personlig forfølgelse, som bunder i private relationer. »Det er vores grundlæggende tillid, der er på spil her,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) før sommerferien som reaktion på »Den sorte svane«. Skal man tro Tryghedsmålingen 2024, så stikker mistilliden dybt og risikerer at gnave sig ind i fundamentet under velfærdssamfundet. Regeringen er på vej med en række tiltag, som skal bekæmpe hvidvask og økonomisk kriminalitet med hårdere straffe. Men det er næppe nok. https://www.berlingske.dk/politik/den-sorte-svane-viste-et-danmark-hvis-glansbillede-allerede-var-revnet